Agenda:

  1. 2024 highlights.
  2. Regnskab for 2024.
  3. Klubtøj.
  4. Løbetider.
  5. Valg af formand, kasserer og revisor.
  6. Aktiviteter i 2025.
  7. Kontingent 2025.
  8. Årets medlem 2024.
  9. Evt.

Ad 1 – Highlights 2024

Poul bød velkommen og indledte mødet og nævnte bl.a. følgende større begivenheder fra 2024: Sydbank Walk&Run (inkl. fortræningerne), Engsøløbet, Sdr Omme løbet (men heller ikke i år det største hold), Jellinge løb, ture til Bindeballe, nytårsløb, og som noget nyt i år – Cross-løb, som flere medlemmer har deltaget i flere gange. Desuden har vi haft en fælles træningsaften med vore løbevenner i Hejnsvig.

Og på det sociale område bl.a. en vellykket julefrokost og en dejlig tur til Pandekage-huset.

Mange benyttede sig af tilbuddet om at købe løbetøj med klubrabat hos Sport24.

Socialt har ”lørdags-rundstykker” været en god succes.
Vi har fået et par nye medlemmer af klubben på det sidste – endda unge medlemmer.

Ad 2 – Regnskab for 2023

Svend M. fremlagde regnskabet, der viser et underskud på 17.8701 kr. og en balance på 63.141 kr. (bankindeståender). Resultatet af Sydbank Walk&Run blev i 2024 noget mindre end i de forrige år, og desuden har vi haft større udgifter til spise-arrangementer.

Regnskabet er revideret af Kirsten Plagborg.

Svend fik overrakt blomster for at varetage hvervet som kasserer og som WebMaster.

Ad 3 – Klubtøj

Nye medlemmer tilbydes forsat en løbetrøje i klubbens farver.
Besluttet også i år at yde et tilskud på 300 kr. pr medlem ved fælles indkøb af klubtøj gennem Sport24. Lotte sammensætter et tilbud og laver aftaler med Sport24 vedr. bestillinger og køb af klubtøj med rabatten. Nu med klubnavn på ryggen af trøjer og jakker.

Ad 4 – Løbetider

Fortsætter uændret: Tirsdage og torsdage kl. 18:00 og lørdage kl 9:00.
Kaffe+rundstykker den 1. lørdag i måneden fortsætter. Vært vælges løbende.

Ad 5 – Formand, kasserer og revisor

Genvalg til Kirsten P., Svend M. og Poul som henholdsvis revisor, kasserer og formand.

Støtteudvalg til Poul, angående hvad klubbens skal bruge penge på, er fortsat Jette, Svend, Leif og Holger.

Ad 6 – Aktiviteter i 2025

  1. Engsøløb den 15. juni
    Vi stiller igen med hjælpere til at arrangere dette: Dorthe T, Jonas, Holger, Henrik G. og Poul. Tovholder er fortsat Erik Bertelsen fra Atletikklubben Heden.

  2. Sydbank Walk&Run den 4. oktober.
    Tilslutning til, at vi også gennemfører et Sydbank Walk & Run i 2025 og opbakning til, at vi finder de nødvendige kræfter i vore rækker (især på selve dagen). Forlag om, at der gives præmier til flere ”største hold”.
    Poul fortsætter som tovholder i udvalget, der desuden består af Conny, Mette, Holger, Jette, Dorte T. og Susanne.
  1. Betaling, løb. Besluttet at klubben fortsat betaler for medlemmernes deltagelse i løb i de nærmeste omegnsbyer. Desuden gives der tilskud på op til 300 kr. til næste sæsons Cross løb gennem DGI. Deltagelse i Engsøløbet og Sydbank Walk&Run er fortsat gratis for klubbens medlemmer.

  2. Julefrokost den 22/11. Mette står for den og kalder selv på medhjælpere, hvis…
  1. Nytårsløb den 31. december arrangeres af Helle.
  1. Udflugt til Ree Dyrepark den 26/4. Dorte T laver opslag på Facebook herom mht. tilmelding mv.

  2. Sally og Per kommer tilbage om et løbe- og grill-arrangement i Vejle.
  1. Hjemmesiden. Svend fortsætter som WebMaster.

Ad 7 – Kontingent.

Besluttet at kontingentet for 2025 er på 150 kr. (uændret).

Ad 8 – Årets medlem 2024. Leif havde valgt Dorte T. og motiverede det med, at hun har stået for mange aktiviteter i klubben i 2024. Dorte fik efterfølgende overrakt en buket blomster.

Ad 9 – Evt.
Intet behandlet under dette punkt. Formanden fik overrakt to flasker vin for indsatsen. Mange tak.