Vi har fået en invitation fra Sdr. Omme løbeklub:
Lørdag 27. januar kl. 11.00 lægger Sdr. Omme løbeklub endnu engang græs, grus, skov og natur til en afdeling af DGI’s store vinterløbsserie.
Løbet i Sdr. Omme er 6. ud af i alt ni afdelinger af den vinterserie, som DGI i denne sæson afvikler i bl.a.
Esbjerg, Varde, Ribe, Nr. Nebel, Læborg og Billund.
Afdelingen i Sdr. Omme er åben for alle, uanset alder og niveau. Løbet foregår på en ca. 2,5 km lang rute, som deltagerne enten kan løbe én, to eller tre gange – altså en tur på enten 2,5, 5 eller 7,5 kilometer.
Børn op til 10 år deltager gratis (kræver dog tilmelding) og alle op til 17 år får en flot medalje med hjem.
Crossløb er sjov og udfordrende løb, der med garanti får pulsen op.
Modsat de traditionelle flade motionsløb på asfalt, så foregår crossløb i terrænet på afvekslende ruter i skove, på grus, græs og små stier. Noget der er med til at bevare motivationen i vinterhalvåret og samtidig udfordrer både din teknik og kondition som løber.
Klik her for tilmelding og mere info om DGI Crossløb i sydvest.